Forhistorien for racen
Det er nødvendigt at kende en smule til det formål som racen oprindeligt har haft, for at vide hvordan at man bedst muligt kan aktivere hunden i hverdagen. En amerikansk bulldog er oprindeligt fra Storbritannien, hvor den har været en almindelig hund at have på gårdene rundt omkring i landet. Her har de haft det formål at skulle jage gård dyrene sammen, som en medhjælper for medarbejderne, men samtidig også sørge for, at vildsvin og andre uvedkommende, har holdt sig på afstand. Omkring anden verdenskrig blev den bragt med til USA, hvor den har fungeret som beskyttelse til menneskene, mod rovdyr som ulve, bjørne og andre farer. Det er derfor en frygtløs hund, der har skulle stå på mål for farlige dyr, der måske endda har været endnu større end den selv.
Aktivitetsniveau
En amerikansk bulldog er en aktiv hund der har brug for at brænde en masse fysisk energi af på græsmarkerne eller hvor end den kan løbe frit. Der er tale om et stort aktivitetsniveau sammenlignet med andre racer, hvilket betyder at den ikke vil have muligheden for at falde til ro i hjemmet, uden at have udført fysisk arbejde eller opnå en hel del motion. En lille gåtur i ny og næ er derfor ikke tilstrækkeligt og der skal lidt mere til. Den amerikanske bulldog har det derfor bedst, hvis der er større indhegnede vidder den kan boltre sig på og store arealer i haven hvor den både kan bruge lugtesansen og sine vagtsomme instinkter. Der er behov for frisk luft for at opretholde en god velfærd og sundhed, ligesom at opretholdelsen af muskelstyrken er nødvendig for den stærke hund.
Mental aktivering
Det er ikke kun det fysiske arbejde der er nødvendigt for en amerikansk bulldog. Det er en hund der i den grad også har brug for at aktivere sanserne og bruge hovedet. Det er nemlig ikke pæren der fejler noget hos den muskuløse hund og det at stå op imod udfordringer hvor den mentale del skal aktiveres og tages i brug, er mere eller mindre et must for en vel aktiveret hund. Det at stikke snuden i jorden er noget som en amerikansk bulldog elsker, men også det at skulle opnå en vis lydighedstræning, kan være en god form for aktivering for lige præcis denne race. Her er det nødvendigt at være bestemt og eftergivende med en masse ros og belønninger i en varieret form for træning.

Forslag til mental aktivering
Den mentale aktivering kan i høj grad bestå af at hunden bruger sine naturlige sanser, lige der hvor den er styrket i avlsarbejdet. Her kan det være en god idé at bruge spor og sørge for at der bliver spredt gode dufte, der er værd at finde for den amerikanske bulldog. Ved at hunden får lov til at bruge sin snude, bliver hjernen også træt. Det kræver nemlig en hel del energi at skulle være sådan på "arbejde" og finde frem til de rigtige spots. Sammen med den fysiske aktivering, vil mental stimulering være det der skal til, for at få en vel og afbalanceret amerikansk bulldog.
At fordele maden i græsset
I stedet for at give en amerikansk bulldog sin daglige ration af hundepiller i en skål, så kan du med fordel sprede det ud over græsset. Dette betyder først og fremmest at der skal lidt bevægelse til at finde frem til sin mad, som racen er kendt for at nyde til fulde, men også at næsen skal aktiveres for at opnå et fuldt udbytte. Det er mere naturligt for en amerikansk bulldog at skulle arbejde lidt for føden og her er der netop flere fordele i dagligdagen.
Lydighedstræning
Lydighedstræning er egentlig noget som alle hunde bør have en vis form af i hverdagen. For en amerikansk bulldog har det flere positive sider med sig, da den både lærer nødvendige kommandoer der gør at den kan kontrolleres på afstand, men det sørger også for at den skal bruge hjernen for at regne ud hvad du forlanger af den og hvad der skal til for at udløse den eftertragtede belønning. Lydighedstræningen skal gerne være varieret, så ikke hunden kommer til at kede sig, men behøver ikke at være i lange frekvenser, men kan med fordel blot være få minutter ad gangen mange gange i løbet af dagen.